Løgumkloster klokkeorden - www.jensmøller.com

Om " Løgumkloster Orden"s tilblivelse.



Skrevet i 1974 af K. G. Hansen.

I løbet af året 1973, det var det år, da Løgumkloster fejrede sit 800 års jubilæum, modnedes ideen om også frem i tiden at markere og mindes jubilæet ved en årlig tilbagevendende begivenhed på en utraditionel måde.
"Årets klokker" blev resultatet af mange og indgående drøftelser. Klokkespillets indvielse med hele kongefamilien som gæster, blev jo den 19. august 1973 en af jubilæumsårets helt store begivenheder. Intet var derfor mere nærliggende, end at den ide, der sluttelig blev undfanget, stod i relation til klokkespillet. Ordet "Klokker", var samtidig tilpas højtidelig (en slags embedsmand) og han er en tilpas uhøjtidelig person, til at der kunne bygges videre på ideen. Og dette uanset hvilken udformning man i praksis ville give fænomenet.

Men hvem startede hele klokkeriet, og ud fra hvilke motiver blev det ført ud i livet?. Motivet var at bevare mindet om 1973. Ved så stort et kompleks af arrangementer og festligheder, som afholdtes i jubilæumsåret, vil der altid være nogen, der ansvaret, for at alt skal komme til at gå på bedste måde. De gør en stor del af arbejdet og får tandhjulene til at gribe ind i hinanden. Disse nogen var jubilæets forretningsudvalg, P.R. udvalget og formændene for de forskellige arbejdsgrupper. Tit og ofte mødtes de fra begyndelsen af året 1972, da de første planer for jubilæumsåret blev lagt og til slutningen af 1973, da alt var vel overstået. Her er deres navne, uden titler, men i alfabetisk rækkefølge: E. Elkjær Madsen, Lud. Edvardsen, K.G. Hansen, Hans Heisel, P. Madsen, N.E Pors, Jens Rosendal, Andr. Roost, R. Rømer, H. Westergaard, Th. Villadsen. 11 personer i alt, der ikke uden videre ville slippe den nimbus, der omgav jubilæumsfestlighederne.

"Årets Klokker" udnævnelse skal så i den udformning, den havde fået, hvert år være med til at fremkalde minder om en begivenhedsrig tid. Ikke kun for de 11, men også for en voksende kreds af klokkere og for byens befolkning, der kan overvære en del af skuespillet eller ceremonien.

Man vedtog allerede at udnævne den første klokker før selve jubilæumsåret ringes ud. Så var begyndelsen gjort, men gryden endnu var i kog. Nu var det også forholdsvis let at få begyndt, fordi man havde et oplagt klokkeemne på hånden. Pastor A. Bork Hansen opfyldte ganske godt alle krav, man ville indstille til klokkertitlen.

Helt nøjagtig defineret blev begrebet i grunden ikke. Det bliver det nok en gang ad åre. Men foreløbig forestiller vi os klokkeren som en person, der har særlig tilknytning til Løgumkloster. Han behøver ikke ubetinget at være bosiddende her i byen. Han skal have gjort sig bemærket på en særlig måde. Han skal være tilpas kritisk over for sig selv, så han ikke tager sin egen person for højtidelig. Det må nemlig ikke hindre ham i at være med på en god spøg. Han skal have udført noget, der ligger lidt uden for det almindelige. Han skal have klokket i det ind imellem - og han skal være villig til at indrømme det.

Nu må vi så se, om det år for år ud fra disse kriterier kan findes en ny klokker. Hvis det ikke, må betingelserne laves lidt om, så de passer efter forholdene.

Da hele klokkeriet er startet uden at man havde fortilfælde at skele til m.h.t. optagelsesceremonien, må første år betragtes som en slags generalprøve, idet det ikke kan undgås, at der må improviseres lidt undervejs. Senere skal ceremoniens handlingsforløb og ordlyd afpudses, forbedres og nedfældes på papir.
Ud over den årligt tilbagevendende ordlyd bliver der hvert år behov for udformningen af den specielle tekst, der angår den nye klokker. Så må man bare håbe, at ordnen altid i sin midte har en broder med gode, kreative åndsevner. Ordenen skulle gerne komme til at bestå i mange mange år. Den har en mission, ligesom så mange andre sammenslutninger med særpræg.

Der er i årenes løb udnævnt følgende personer som "Årets Klokker"


1973: Pastor Anders Bork Hansen, Løgumkloster.
Motiv: Løgumklosters store initiativtager.

1974: Bogtrykker Günther Brag, Løgumkloster.
Motiv:De mange foreninger. Først Drivertklubben, siden Snustobakforeningen, og Ølskumspusterforeningen, og alle tre med en lidt undskyldende afdæmpet forklaring. Drivertklubben, for at forhindre, at folk fik stress. Snustobaksforeningen, fordi det var bedre at fise rundt efter snus, end omvendt, og ølskumspusterforeningen, fordi folk har alt for travlt med at drikke for meget, og meget hellere skulle sætte sig hen og puste lidt.

1975: Journalist H. P. Jensen, Møgeltønder.
Motiv: Han var med til at give Løgumkloster en god presseomtale.

1976: Politimester Erik Bøving, Tønder.
Motiv: Det var godt at have loven på sin side.

1977: Journalist Frode Kristoffersen, Aabenraa.
Motiv: Havde boet i Løgumkloster, og gav byen god PR.

1978: Statskonsulent Maqrtin Hermannsen, Løgumkloster.
Motiv: Repræsenterede Løgumkloster ude i den store verden.

1979: Murermester Harry Jensen, Løgumkloster.
Motiv: Løgumklosters store Bygmester, og på det sidste var han kommet til at vælte en mur.

1980: Ingen udnævnelse.

1981: Amtsborgmester Erik Jessen, Aabenraa.
Motiv: Også lidt med PR at gøre.

1982: Organist Bendt Gammeltoft Hansen, Svendborg
Motiv: Også lidt med PR at gøre.

1983: Skomager og byrådsmedlem Niels Tästensen, Løgumkloster.
Motiv: En rigtig Løgumklosterdreng. Han har i øvrigt også været logebror.

1984: Ingen udnævnelse.


1985: TV Syd`s chef Helge Lorenzen, Haderslev.
Motiv: også PR.





I alt 11 udnævnte klokkere. Pudsigt nok var antallet af selvbestaltede klokkere fra det oprindelige forretningsudvalg også 11. Efter flere års pause fra 1985 til 1989, samledes 6 af klokkerne til et møde, med det eneste punkt på dagsordenen. Klokkeordenens fremtid. Mødedeltagerne enedes her om at sætte et officielt punktum for ordenens virke, blandt andet ud fra den betragtning, at der efter ordenens sidste møde i sept. 1986 ikke var tilgået nye idèer eller forslag om ordenens fremtid. Der blev indkaldt til en afsluttende sammenkopmst på Hotel Løgumkloster i 1989, hvor ordenens kassebeholdning blev afsat til støtte for velgørende formål, nemlig som delvis betaling for aftenens traktement. Det gør så godt med en lille snaps, sagde Niels Tästensen med et glimt i øjet. Klokkerordenen havde den 28.11.1976 overtaget Vandtårnet i Løgumkloster, og i lovene stod der at ved foreningens ophør skulle dens ejendom nedgraves ved Løgumkloster galgebakke. Så der stod vi i en vanskelig situation, hvor sveden piblede frem på de gode klokkere. Men den blev løst. Vandtårnet blev tilbageskødet til kommunen . Og derved kunne de gode klokkere sige snip snap snude, og en humoristisk forening er ude.
Nu har vi kun historien tilbage.

Løgumkloster Klokke orden af 2012.



Løgumkloster Klokke Orden genopstår for at skabe positiv omtale af Løgumkloster.

Initiativet til genskabelsen af ordenen er taget af undertegnede, ved hjælp af Flemming Hansen hvis afdøde far var med i initiativgruppen i 1973. Ligeledes har initiativet fået stor støtte af Günther Brag, som var en af de udvalgte klokkere dengang. Han er i besiddelse af et omfattende materiale fra klokkerordenen, indtil den blev opløst i 1989.
For at være medlem af en klokkerorden som den, der blev oprettet i Løgumkloster for 40 år siden, skal brødrene være af konstaterbart mandkøn. Således står der i de gamle protokoller for den ærværdige Klokkerorden, der blev etableret året efter Løgumklosters 800 års jubilæum i 1973 af den kreds, der forestod det store arbejde med arrangementet. En kreds af borgere har nu taget initiativ til at genskabe ordenen, som lejlighedsvis, ved at synliggøre sig, vil skabe PR. for Løgumkloster i optog iført munkekutter, ved f.eks. open by night arrangementer, juleoptog og selvfølgelig udnævnelse af en ny "Årets Klokker". Man har dog ikke helt kopieret den oprindelige orden. Den nye orden vil ikke eje fast ejendom, Belært af, at den gamle orden ejede vandtårnet, og i vedtægterne stod der dengang, at ordenens ejendom på behørlig vis skulle nedgraves ved Galgebakken. Man løste dog problemet ved at tilbageskøde vandtårnet til kommunen. Se, den slags vil man ikke risikere igen.
Til udnævnelse af "Årets Klokker", der vil foregå på Løgumklosters fødselsdag den 28. november, vælges en person, der har gjort en særlig indsats for Løgumkloster. Det er også en betingelse, at han har klokket i det, er villig til at indrømme det, og nok vil vedblive med at gøre det.
Således vil ordenen opretholde bestanden ved hvert år med en speciel ceremoni udnævne en ny klokker, som afhentes iført munkekutter ved hans hjem og føres gennem byens gader til et "herberge" i byen, hvor selve udnævnelsen skal foregå. Her vil de selvbestaltede klokkere hver for sig bekende, at de ofte klokker i det og vil vedblive med at gøre det.